Forsiden

Denne hjemmeside er ved at blive omlagt, og derfor kan tekster, billeder og links ikke tages for pålydende.

Forty giver dig mulighed for at holde kontakt til cricket.

Generalforsamling 2022 og spændende kamp

Generalforsamling og kamp mod engelsk rejsehold – “The Hammer Bottoms” – søndag 18. september på Svanholm Park.

Dansk Forty Club afholder generalforsamling søndag den 18. september 2022 på Svanholm Park med efterfølgende kamp mod det engelske rejsehold, The Hammer Bottoms, på Svanholm Park.

Generalforsamlingen starter kl. 10.00 og den efterfølgende kamp kl. 13.00.

Dagsorden for generalforsamlingen iht. paragraf 5 i Dansk Forty Clubs vedtægter – se dette link: https://www.forty.dk/ – se under vedtægter.

Hvis man ønsker at spille med i kampen, kan man henvende sig enten til Ole Christiansen ole@bauta12.dk

På vegne af Forty Club

Ole Helmersen
Oh.msc@cbs.dk
41852073

Firkantturneringen 2022

Nyhedsbrev 1 – Firkantturneringen i La Manga i oktober 2022

Til alle i og omkring Dansk XL

Så er der godt nyt om Firkantturneringen 2022. Den vil blive afholdt i uge 42 (16. – 22. oktober) i La Manga, Spanien.

Kampene vil blive spillet på samme baner, som en del af os/jer allerede kender: La Manga Sports Resort. Der spilles på kunstpitche, som vi kender dem fra Danmark.

Overnatning bliver på et hotel, Hotel Delfines, som ligger lidt uden for La Manga Sportscenter. Der vil være gode muligheder for lokal transport til og fra hotellet til cricketbanerne. Ca. 10-15 minutter.

Turneringsarrangementet er det samme som i de forudgående år med seks kampe i alt: Tre 45-overs kampe og tre T20 kampe spillet fra mandag 17. oktober til fredag 21. oktober. Så vi skal ideelt set bruge mange spillere.

Vi har fået et tilbud fra Kevin Laundon i Cricket Espana der lyder som følger:

Spillere: Pakkepris på Euro 575 (ca. 4.300 kroner) som dækker:

– Seks overnatninger (søndag til lørdag) på Hotel Delfines i delte dobbeltværelser. Enkeltværelser 25% ekstra oveni.
– Morgenmad
– Buffetmiddag hver aften på hotellet
– Sandwiches til frokost under kampene
– Gallamiddag fredag aften
– Gruppetransport frem og tilbage mellem hotel og baner

Ikke-spillere: Pakkepris Euro 360 (ca. 2.700 kroner) som dækker

– Seks overnatninger (søndag til lørdag) på Hotel Delfines i delte dobbeltværelser. Enkeltværelser 25% ekstra oveni.
– Morgenmad
– Gallamiddag
– Gruppetransport frem og tilbage mellem hotel og baner.

Transport til Spanien og transport i Spanien mellem lufthavn og La Manga (nærmeste lufthavne er Murcia og Alicante) er ikke inkluderet i ovennævnte priser.

Mindre justeringer af ovennævnte priser kan forekomme – afhængig af de informationer vi modtager fra Spanien. Jeg har foreslået Kevin Laundon at de ikke-spillere, der ønsker det, kan opgradere til samme pakke mht. måltider som spillere.

Der skal betales et depositum på 30% ved bestilling. Depositum refunderes fuldt ud i tilfælde af aflysning pga. Corona (må gud forbyde mere af den slags). Restbeløb skal betales senest fem uger før ankomst.

Det er en forudsætning for deltagelse, at man er medlem af Dansk XL. Og der vil derudover blive opkrævet et turneringsfee af Dansk XL i omegnen af kr. 300 pr. spiller til at dække omkostninger til bl.a. cricketbolde, en kasse øl efter kampene, og lignende.

TILMELDING: Hvis man allerede nu ved, at man gerne vil med på turen, bedes man om at give undertegnede besked så hurtigt som muligt og meget gerne inden 1. marts. Hellere i morgen end i overmorgen. Det gør man ved at skrive til mig på oh.msc@cbs.dk.

Mvh
Ole Helmersen

…………

Jubilæumsskrift om legenderne og stjernerne

I 1995 blev det første kapitel skrevet i en historie, som er blevet lidt af en maratonfortælling.
Historien handler om en cricketkamp, som i starten hed ”Mortensen XI og Pressen”, men skiftede navn til ”Mortensen Legends og Fredberg All Stars”, opkaldt efter de to initiativtagere.
Kampen har ikke været spillet hvert år, men de fleste. Og fredag 19. august er det 20. gang, legenderne og stjernerne mødes. For fjerde år i træk på AB.
Der er altså tale om et lille jubilæum, og det bliver nu fejret med et jubilæumsskrift med den tidligere Forty-præsident Ole Christiansen som idémand og redaktør og en redaktion med Peter Fredberg, Niels Torp og Ole Mortensen.
En perlerække af cricketkoryfæer, som har sat deres præg på Mortensen Legends og Fredberg All Stars, har bidraget til jubilæumsskriftet, så vi tør godt love masser af spændende  læsestof fra den verden, vi elsker, nemlig cricketsporten.
Det fyldige jubilæumsskrift præsenteres og sælges fra mandag 2. maj 2022, når Forty1 og Forty2 mødes på Svanholm………………….. Glæd dig.

Generalforsamling 2021 – Referat

  •  

Generalforsamling 2021 i Dansk XL CC
Lørdag d. 18. september 2021 kl. 11.00
I Fredericia CC`s klubhus, Godthåbsvej 7, Fredericia

Deltagere Medlemmer af Dansk XL CC.

http://dansk-xl.forty.dk/wp-content/uploads/2020/02/tn_stumped.gif

Referat af generalforsamlingen d. 18. september 2021

Dagsorden
Pkt. 1 Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Michael Goeskjær som dirigent. Der var ikke yderligere forslag. Michael blev valgt med akklamation. Michael takkede for valget og kundgjorde, at generalforsamlingen var indkaldt på lovlig vis. Alle deltagere havde betalt kontingent og dermed stemmeberettiget.
Pkt. 2 Præsidentens beretning
Præsidenten for Dansk XL, Ole Helmersen`s beretning a. Præsidenten sendte en varm tak til den tidligere Præsident for Dansk XL, Ole Christiansen for hans utrættelige arbejde med turneringsplanlægning, statistik og holdsammensætning mv. Der har været en stigende interesse for afvikling af Forty turneringen, så det har i år været et ”luksusproblem” med at få spillere nok til de forskellige kampe. Der blev tilmeldt to forty hold til turneringen og det lykkedes at få afviklet alle kampene. Der blev vundet 2 kampe og to sluttede uafgjort. Finalen blev spillet i Svanholm mellem Svanholm og Glostrup med sidstnævnte som overbevisende vinder. Fredensborg deltog for første gang i turneringen og det var et positivt bekendtskab, der gerne skulle fortsættes. b. Spanien skulle stå for årets Quadrangular Tournament i efteråret 2021, men turneringen måtte desværre, som i 2020, udsættes til 2022 pga. coronaen. Turneringen forventes planlagt til oktober 2022 i La Manga. Efter planen afholdes turneringen 2023 i Holland. Dansk XL skal være værter for turneringen i 2024. c. Matchen mellem Fredberg All Stars og Mortensen`s Legends blev spillet 24. august på AB`s Baneanlæg. Kampen blev ikke færdigspillet, da et ”skybrud” trak hen over Bagsværd og gjorde det umuligt at spille kampen færdig. Det blev til en god 3. halvleg, hvor Philip Lewis med australske ”hurtigkørende rødder” modtog ”PR” battet for 2022. Stor tak til Fredberg, Mortensen og Torp for arrangementet på AB`s baneanlæg. (Jubilæum til næste år). d. Der havde i sommerens løb været et ”old boys” stævne i Herning. e. Allan Matthews har 2. oktober arrangeret en holdtrunering (par-cricket) på Soranernes anlæg.
Præsidentens beretning godkendt med akklamation.
Pkt. 3 Fastlæggelse af revideret regnskab og fastsættelse af kontingent
Birgitte Østergaard fremlagde regnskabet, der viste et overskud på 353,05 kr. Beholdning pr. 01.01.2020 16.686,10 kr. Beholdning pr. 31.12.2020 17.039,15 kr . Bestyrelsen anbefalede en uændret kontingent på 300 kr./år Der var dd. kontingent-indbetalinger fra 23 medlemmer i år.
Kasserens beretning godkendt med akklamation.
Pkt. 4 Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
Pkt. 5 Valg til bestyrelse mm. i henhold til §6
På valg i ulige år til bestyrelsen: Ole Helmersen, Birgitte Østergaard, Jan Rasmussen og Ole Mortensen. Alle indstillet på at fortsætte i bestyrelsen. Til Præsident for Forty XL CC: Ole Helmersen (Indstillet på at fortsætte). Suppleant (årligt valg): Allan Matthews. (Indstillet på at fortsætte).
Alle valgt med akklamation.
Pkt. 6 Valg af Billagskontrollant og bilagskontrollantsuppleant
Billagskontrollant: Peter Ulrick, Soranerne Billagskontrollantsuppleant Peter Andersen, Svendborg
Pkt. 7 Eventuelt
Oplæg fra Ole Christiansen blev drøftet under dette punkt. 1. Det primære for Forty XL er at få så mange ” forty-er” som muligt ud for at udøve den ædle sport. 2. Sekundært er det at vinde turneringen. Favoritter er Svanholm, Glostrup mfl. Løsningen med at spille en indledende kamp mellem to ”lige gode” forty hold og så kalde dem hold 1 og hold 2 faldt ”i god jord”. 3. Der var ønske om at spille de 25 overs pr. innings hver gang med hhv. 12 og 13 overs inden der blev skiftet ”bowler-ende”. Det vil dog altid være muligt for anførerne at aftale antal overs inden kampen påbegyndes. (Afhængig af vind, regn, lysforhold mv).
32 cricketspillere har deltaget i afviklingen af forty`s kampe, heraf har 19 spillere dog kun spillet få kampe. Til flere af kampene har der været ti eller elleve spillere på hvert hold. Flot, flot. OC.
Der var et forslag om at lave en label med bestyrelsesmedlemmers navn mv., kontingentsats og indbetalingskonto.
Dirigenten afsluttede generalforsamling med tak for god ro og orden. Præsidenten takkede Michael for en kompetent ledelse af generalforsamling, takkede Birgitte og Jan fra Fredericia CC for traktementet med kaffe, ost og pålæg samt takkede for fremmødet til generalforsamlingen.
Referent Flemming Søndergaard Kettinge d. 30. september 2021

Dansk XL CC`s bestyrelsen består herefter af Ole Helmersen, Ringsted. Præsident Michael Goeskjær, Soranerne. Vice Præsident Birgitte Østergaard, Fredericia. Kasserer Ole Mortensen, Lyngby. Bestyrelsesmedlem Michal Jeppesen, Glostrup. Bestyrelsesmedlem Jan Rasmussen, Køge Bestyrelsesmedlem Flemming Søndergaard, Nyk. F. Bestyrelsesmedlem

http://dansk-xl.forty.dk/wp-content/uploads/2019/04/Udklip-150x150.jpg

Efter afholdelsen af generalforsamling var der XL kamp mellem et hold fra hhv. Øst- og Vestdanmark. Der var 11 spillere på begge hold. Østholdet var først ved gærdet og scorede 166 point for tabet af 5 gærder på de 25 overs. En storspillende Keith Hayward havde største score med 82 point (dømt ud med LBW på en vis Mark Scotland`s bowling). En velspillende Ian Moore havde næstbedste score med 33 point.
Vestholdet begyndte med aggressivt gærdespil og Umar Jarad startede med seksere på første og tredie bold, så østholdet blev sat under pres fra begyndelsen.

Det lykkedes vestholdet at score de nødvendige point (167) for tabet af 4 gærder med nogle overs tilbage. Bedst var Jim Joyce med 62 point og Umar Jarad med 47 point (4 seksere i alt). Her var det bemærkelsesværdig, at der kun var 2 byes i den sidste innings, så WK Goeskjær fra østholdet havde en sikker dag bag gærdet (trods massive tømmermænd).
Efter matchen var der socialt samvær med gamle minder. Fredericia CC havde grillmad/kylling/kartofler parat efter kampen. Flot arrangement.
En dag med solskin, godt gærdespil, gode omgivelser, god forståelse for spillets ånd. En rigtig cricketdag.

…………..

Mortensen Legends og Fredberg All Stars 2021

  •  

Hold op, hvor det regnede …. Skal vi spille eller hva’?

Af Peter Fredberg
Den 19. udgave af den legendariske testmatch mellem Mortensen Legends og Fredberg All Stars fredag 27. august på ABs nyslåede grønne græsplæne regnede bort. Eller i hvert fald halvdelen af den.
Efter 19 af de 25 overs piskede regnen for anden gang ned over banen og fordrev de dyngvåde spillere op under halvtaget på ABs klubhus.
”Skal vi krydse fingre og håbe, at regnen slutter? Eller skal vi aflyse resten af kampen og gå til bords? Vi stemmer om det,” lød det fra Ole Stan Mortensen, Legends’ kaptajn. Flertallet havde ikke stor fidus til vejrguderne og valgte den sidste løsning. Og det var klogt nok, for regnen fortsatte.
Fredberg All Stars havde på det tidspunkt scoret 131 for fem med Krishna Modugula som topscorer med 30 not out (hamrede en sekser ud på den sidste bold). Ian Moore lavede 26 not out og Ole Helmersen og Eric Folker hver 21. Wayne Ackerman og Rajan Sharma tog begge en for 16 point.
Australieren Ian Moore spiller for KB/Soranernes veteranhold og fik i november en ny hofte. Det så ikke ud til at genere ham på nogen måde. Han leverede en flot inning som All Stars’ åbningsgærde. Og så er cricket endda kun hans sport nr. 2. Favoritten er australsk fodbold, som han dyrkede med stor fornøjelse Down Under.
Årets match har altid prominente gæster. En af dansk crickets største navne gennem tiderne både som spiller og dommer, Johan Luther, kiggede på med glæde. I mange år var han Danmarks mest scorende spiller, men er nu overhalet af Aftab Ahmed.
Fire spillere fra Malmöhus CC anført af Eric Folker havde taget turen over Sundet for at spille med, og uopslidelige Steffen Meibom var kommet den lange vej fra Åbyhøj uden for Aarhus.
Højdepunktet på den altid festlige tredje halvleg var overrækkelsen af PR-battet. Valget faldt på australieren, kosmopolitten, cricketspilleren og racerkøreren Philip Lewis.
Den tidligere IT-mands største lidenskab er historisk motor racing og moderne sportsvogne. Han har flere biler og deltager i seks-otte løb om året i USA og Australien.
Philip Lewis har været medlem af Soranerne siden 1990 og er tidligere divisionsspiller. Nu hygger han sig med oldboyscricket, når han ellers er hjemme.
”Jeg kan lide at spille cricket. Det er en god måde at tilbringe en eftermiddag på,” siger han.
Årets modtager af PR-battet kom hjem fra USA få dage før kampen mellem Legends og All Stars. Han har foruden Australien og Danmark boet i USA, Tyskland, Holland, England og Belgien og rejst 160.000 kilometer med fly om året. En mand med fart på.
Næste år fejrer Mortensen Legends versus Fredberg All Stars jubilæum. Det bliver kamp nr. 20. Den første blev spillet i 1995. Der har været et par huller undervejs.


Spillerne i kamp nr. 19 mellem Mortensen Legends og Fredberg All Stars på ABs bane, mens solen endnu skinnede.

http://dansk-xl.forty.dk/wp-content/uploads/2021/08/Johanole-300x206.jpg

Legendariske Johan Luther og regnskabsføreren og tidligere Forty-præsident Ole Christiansen.

http://dansk-xl.forty.dk/wp-content/uploads/2021/08/Lewisole-300x222.jpg

Kosmopolitten Philip Lewis, tv, modtager PR-battet af Ole Stan Mortensen.

………
Nyhedsbrev 1 – 18. marts 2021

(for English version see below the Danish text)

Den årlige Firkantturnering i 2021 er planlagt til afvikling i La Manga i Spanien i uge 43 med deltagelse fra de sædvanlige fire lande: The Forty Club fra England, Still Going Strong fra Holland, Cricket Espana og Dansk XL. Turneringen vil blive afviklet som i de tidligere år med en 45-overs turnering og en T20-turnering. Kampene spilles mandag til fredag. Deltagelse i turneringen forudsætter medlemskab af Dansk XL.

Forud for turneringen i 2020 (La Manga) modtog de deltagende nationer inden turneringen blev aflyst pga. Coronapandemien, en samlet pakkepris på overnatning, forplejning under kampene samt diverse sociale arrangementer. Vi afventer i øjeblikket en melding fra de spanske værter med detaljer om dette års planlagte turnering; formentlig igen en samlet pakkepris. Den sidst melding vi har fra værterne for en lille uge siden er, at de stadig forhandler med La Manga Sports Resort om priser og muligvis også tidsmæssig placering – altså hvornår La Manga kan huse turneringen.

Ovenstående oplysninger skal derfor tages med alle mulige forbehold på nuværende tidspunkt. Dette er langt fra ideelt, da vi i bestyrelsen godt ved, at folk gerne vil have besked af hensyn til ferieplanlægning, bestilling af fly osv. Men vi kan ikke melde mere præcist ud før vi modtager detaljer om arrangementet fra Spanien.

På vegne af Dansk XL’s bestyrelse
Ole Helmersen
Oh.msc@cbs.dk
Mobil: 41852073

QUDRANGULAR TOURNAMENT 2021 AT LA MANGA, SPAIN
Newsletter 1

The annual Quadrangular Tournament in 2021 is scheduled to take place at La Manga Sports Resort in Spain in week 43 with the usual four participating countries: The Forty Club from England, Still Going Strong from the Netherlands, Cricket Espana and Danish XL. As in previous years, both a 45-overs tournament and a T20 tournament will be played. The matches will be scheduled from Monday through Friday in week 43. Participation in the tour requires membership of Danish XL.
In advance of the planned tour in 2020 (also at La Manga) the participating countries received, before it was cancelled due to the Corona pandemic, a package price for participation, which included accommodation, catering during matches and various post-match social events. At the time of writing, we await information from our Spanish hosts with details about this year’s tournament – presumably a package price like last year. The latest information we have from Spain is that they are still negotiating with La Manga Sports Resort about availability and prices.
Therefore, the information above must be taken with reservation. This is far from ideal, as we know that you are eager to have firm information as soon as possible with regard to planning, booking of flights etc. However, we cannot give such firm information before we have the necessary details from Spain. As soon as that is available, you will be the first to know.

On behalf of Danish XL’s Board
Ole Helmersen
Oh.msc@cbs.dk
Mobile: 41852073

FIRKANTTURNERINGEN 2021 I LA MANGA I SPANIEN
Nyhedsbrev 4

http://dansk-xl.forty.dk/wp-content/uploads/2019/02/flag29-DK.jpg

Vi må fra bestyrelsens side desværre meddele, at turneringen i uge 42 2021 er aflyst.
Repræsentanter for de fire deltagende lande holdt møde i går og traf der beslutning at aflyse turneringen pga. de velkendte problemstillinger med Corona – generel usikkerhed om rejserestriktioner, karantæneregler, restriktioner mht. adfærd og antal mennesker fra fire forskellige lande på samme sted i en uge, osv.
Vi beklager denne beslutning dybt, men kan ikke se, at der er nogen anden ansvarlig beslutning under de givne omstændigheder.
Turneringen vil i stedet blive udskudt til uge 42 i 2022 i La Manga.

Nærmere oplysninger herom vil komme i starten af 2022.

På vegne af Dansk XL’s bestyrelse
Ole Helmersen

…………….

FIRKANTTURNERINGEN 2021 I LA MANGA I SPANIEN
Nyhedsbrev 4

http://dansk-xl.forty.dk/wp-content/uploads/2019/02/flag29-DK.jpg

Vi må fra bestyrelsens side desværre meddele, at turneringen i uge 42 2021 er aflyst.
Repræsentanter for de fire deltagende lande holdt møde i går og traf der beslutning at aflyse turneringen pga. de velkendte problemstillinger med Corona – generel usikkerhed om rejserestriktioner, karantæneregler, restriktioner mht. adfærd og antal mennesker fra fire forskellige lande på samme sted i en uge, osv.
Vi beklager denne beslutning dybt, men kan ikke se, at der er nogen anden ansvarlig beslutning under de givne omstændigheder.
Turneringen vil i stedet blive udskudt til uge 42 i 2022 i La Manga.

Nærmere oplysninger herom vil komme i starten af 2022.

På vegne af Dansk XL’s bestyrelse
Ole Helmersen

Et 20 års jubilæum, der havde alt

Af Peter Fredberg

Så oprandt den dag, hvor Mortensen Legends-Fredberg All Stars skulle spilles for 20. gang. I et jubilæumsskrift på 80 sider, ”Legenderne og stjernerne”, havde vi talt ned til kampen med diverse historier om matchens koryfæer og mange andre ting. Man vil forstå, at den historiske begivenhed på ABs traditionsrige bane havde fået alt, hvad den kunne trække. Det manglede bare.
Ser vi lige bort fra den detalje, at vi i en lang og varm solskinsperiode pludselig løb ind i en dag med regn over Bagsværd, så vi nødtvunget måtte skære distancen ned fra 25 til 12 overs, ja, så var det en fremragende dag.
På tilskuerpladserne hyggede ni tidligere landsholdsspillere sig og var med til at skabe stemning og styrke den ånd, der kendetegner matchen. Og tredje inning omkring et veldækket bord i ABs restaurant med Ole Stan Mortensen i topform, diverse taler og kåringen af årets modtager af PR-battet var den perfekte måde at afslutte dagen på.
Hvordan gik det så på banen? Blev de våde, spillerne? Ja, dyngvåde, men det regnede nu ikke hele tiden. Hvem vandt? Fredberg All Stars. Til en afveksling.
Mortensen Legends gik først til pindene og scorede 75 point for fire fald på de 12 overs. Kosmopolitten og racerkøreren Philip Lewis scorede 24 point og hestemassøren og hardhitteren Wayne Ackerman 20 point.
Fredberg All Stars svarede igen med 79 point for fem med Thomas Gerdes som topscorer med 24 point. Ross Gammon scorede 15 not out og Ian Moore 11. Glenn Larsen var bedste kaster med to for syv.
Under kampen havde jeg en snak med AaBs legendariske åbningsgærde, Hardy Sørensen, 78. Han gik i klassen over mig på Hobrovejens Skole i Aalborg. Johan Luther gik i klassen under mig.
Hardy kom med tog fra den nordjyske hovedstad. Som han siger: ”Jeg elsker at snakke om gamle dage og se gamle venner.”
Mens legenderne og stjernerne tryllede på ABs græs, mindedes han med smil på læben en kamp på den samme bane for 50 år siden. Den elegante og teknisk begavede lefthander spillede utvivlsomt sit livs kamp, da Danmark efter 17 år uden sejre i 1972 slog storfavoritterne fra Holland og vandt sin første landskampsejr.
”Jeg husker det, som var det i går. Også den firer, jeg slog på kampens sidste bold. De var ude og lede efter den mellem træerne derovre,” siger han og peger over på den modsatte side af pitchen.
Danmark med Henrik Mortensen og Carsten Morild som de store kastere havde ryddet hollænderne for 78 point i første inning i todageskampen. Hardy åbnede derefter sammen med Johan Luther og blev ved gærdet i hele halvlegen. Han gik not out med 96 point, da det tiende danske gærde faldt ved totalen 251.
Hollænderne var klart bedre med i anden inning og undgik at tabe med en halvleg. Danmark skulle nu score beskedne otte point for at vinde kampen og havde et helt hold og det meste af dagen til at sætte prikken over i’et. Åbningsparret var igen Johan og Hardy. Johan bankede den første firer af sted, og da det var Hardys tur, blev det sidste søm slået i den hollandske kiste.
”Det var sjovt at være inde i hele kampen, men det havde selvfølgelig været sjovere, hvis jeg havde fået mit century. Det vigtigste var, at vi vandt. Vi var stolte. Jeg kan huske, at det var et fantastisk cricketvejr. Noget bedre end i dag,” siger Hardy og peger ud mod en håndfuld regnvåde spillere.
Under kampen gik snakken livligt mellem de gamle landsholdsspillere Hardy Sørensen, Klaus Buus, Johan Luther, Mogens Seider, Allan From, Bent Rossen, Finn Villumsen, Jørgen Holmen og Dorte Kjøller.
Dorte har syv gange vundet DM-guld med AB, og jeg har Johans ord for, at hun er en fremragende bowler. Han så det på en AB-tur til Kenya. Hvorfor har vi i øvrigt aldrig haft en kvindelig spiller med i matchen Legends-All Stars?
Et af årets highlights er uddelingen af PR-battet, og Ole Stan Mortensen kunne under massive klapsalver overrække battet til keeperen og advokaten Michael Goeskjær. Det var tydeligt, at den lille komité havde haft en heldig hånd med i udvælgelsen.
På Viking-turen til Derbyshire var Michael så uheldig at brække en finger i den næstsidste af de fem kampe, men selvfølgelig ville han ikke gå glip af jubilæumskampen, så han agerede en myndig dommer.
”Jeg troede kun, at fingeren var forstuvet. Først fire uger efter, at vi var kommet hjem, blev det konstateret, at der var tale om brud,” siger han og tilføjer:
”At få PR-battet og komme i selskab med de spillere, der har fået deres navne på battet, er en stor ære.”
Michael Goeskjær er født i Sorø og har spillet cricket, siden han gik i 6. klasse. Han er student fra Sorø Akademi og spiller selvfølgelig i dag i Soranerne på Gentofte Stadion. Fire gange har han været med på Stan Mortensens Viking-ture rundt om på verdenskortet.
I bogen ”Legenderne og stjernerne” siger han: ”Der skal ikke herske tvivl om, at cricket er medvirkende til, at jeg holder mig forholdsvis ung. Der er rigtig mange facetter i spillet, ligesom det sociale samvær med en flok yderst behagelige personer har stor værdi for mig og giver tilværelsen et ekstra pift.”
Hvad mange sikkert ikke ved, har Michael Goeskjær i små 20 år siddet i Dansk Cricket-Forbunds amatør- og ordensudvalg.
Ole Christiansen blev hyldet af Ole Stan Mortensen for sin idé til årets jubilæumsskrift og fik overrakt et indrammet foto til ophængning i hjemmet en Wayne Ackerman-sekser fra Køge Bugt. Og den tidligere Forty-præsident overraskede Mortensen og Fredberg med at give dem hver et indbundet eksemplar af ”Legenderne og stjernerne”.

Deltagere til 4-kanturneringen i Neston 2019

Der er nu tilmeldt et acceptabelt antal cricketspillere til “The Quadrangular Tournament 2019” i Neston.
Det betyder, at der nu er 15  cricketspillere  plus en dommer og nogle hustruer på deltagerlisten.
Hvis man er interesseret i at vide, hvem det er, så må man henvende sig til præsident Ole Helmersen.
Der er brug for flere spillere, da der skal spilles to turneringer med kampe hver dag.
Så meld dig hvis du overvejer det.
Vi har i år fået tilmelding fra den yngre generation af cricketspillere – dejligt – mon ikke der er et par stykker mere?

Lidt om 4-kant turneringen:
Firkantturneringen (England, Holland, Spanien og Danmark) afvikles i byen Neston i England i juli.
Neston Cricket Club, Station Road, Parkgate, Neston CH64 6QJ https://www.nestoncricketclub.co.uk.
Turneringen afvikles fra mandag den 22. juli til fredag den 26. juli 2019.
Tilmelding til Fortys præsident, Ole Helmersen, på email: oh.msc@cbs.dk.

’Øst-Vest’ kamp i Fredericia lørdag den 22. juni 2019

KALDER ALLE CRICKETERS

Fortyspillere inviteres hermed til ’Øst-Vest’ kamp i Fredericia lørdag den 22. juni 2019.
Der spilles en 25-overs kamp med start kl. 11. Efter kampen tændes grillen og man kan restituere efter de sportslige udfoldelser med 2 pølser med brød og kartoffelssalat samt en øl eller vand til den meget favorable pris af 50 kroner.

Kom frisk alle.
Tilmelding til Jan og Birgitte Østergaard senest den 18. juni på email: jabi23@os.dk eller SMS: 40282924

En Fredericiaspiller i topform.
 

Firkantturneringen 2019 i Neston, England

Så er det tid at melde sig til Firkantturneringen (England, Holland, Spanien og Danmark) i byen Neston i England i juli.
Neston ligger i Lancashire i det nordvestlige England. Neston Cricket Club, Station Road, Parkgate, Neston CH64 6QJ

Nærmeste større byer er Manchester og Liverpool.

Turneringen afvikles fra mandag den 22. juli til fredag den 26. juli 2019.

Tilmelding foretages ved at sende en mail med oplysning om antal personer (dig selv og evt. ledsager) til Fortys præsident, Ole Helmersen, på email: oh.msc@cbs.dk. Tilmelding bedes foretaget senest 1. maj 2019.

I din tilmelding bedes du oplyse, om du ønsker at deltage hele turneringsugen eller kun nogle af dagene.

Deltagelse i turneringen kræver, at der er betalt kontingent for 2019 og turneringsfee senest ved turneringens start.
Kontingentet er på kr. 300, mens turneringsfee for deltagelse i firkantturneringen er på kr. 350 pr. spillende deltager.
Turneringsfee går til at dække diverse udgifter ifm. kampene, herunder frokost mv.

Kontingent for 2019 bedes indbetalt senest 1. marts og turneringsfee for turneringen senest 1. juli til Fortys konto: Nordea Bank, registreringsnr. 2440; kontonummer 5980002642

Generalforsamling 2018 i FORTY

Der har været afholdt generalforsamling i Dansk XL CC
lørdag den 29. september 2018.

Læs referatet af FORTYS generalforsamling 2018.

Den traditionelle generalforsamlings-cricketkamp ‘Forty Øst’ mod ‘Forty Vest’ blev ændret til
en kamp mod et svensk Forty-hold,
og kampen startede lidt forsinket kl. ca. 15.00 efter generalforsamlingen.

Svenskerne var for stor en mundfuld for det danske generalforsamlingshold. Sveriges ”40-plus-hold” gik først til gærdet og scorede 120 points. Dansk Forty fik kun totalen op på ca. 80.

Testmatch og reception på Gentofte Stadion – 2018

Ole Mortensens fest i Gentofte – trods nederlag
Af Peter Fredberg

Det er ikke nogen hemmelighed, at Mortensen Legends har vundet langt de fleste af de årlige testmatcher mod Fredberg All Stars siden premieren i 1995. Men på septembers første dag på Gentofte Stadion vandt All Stars for andet år i træk.
Det fik stjernekeeperen og kaptajnen Niels Torp til at udbryde: ‘Vi er inde i en stime. Nu går vi efter et hattrick.’ I T20-matchen åbnede All Stars med 79 point for fem. Hardhitteren Wayne Ackerman med en gylden fortid på Namibias landshold scorede 23 not out (endda på sin 58 års fødselsdag), David Williman fra Malmøhus CC 23 og Jan Hansen 13.

Legends svarede igen med 67 point for alle på det langhårede græs. Nihal Tissera og Ole Stan Mortensen scorede henholdsvis 26 not out og 15 not out. Soranernes formand, Anders Rex Larsen, kastede tre bolde. Men hvilke tre. To gærder for et point. Og så var det blot anden gang, han kastede i en kamp. Billan Ali tog tre for 17.

Matchen markerede Ole Stan Mortensens 60 års fødselsdag tidligere på året, og en fornem reception i Soranernes klubhus satte prikken over i-et. Anders Rex Larsen og Soranernes første landsholdsspiller, Peer Nørgaard, havde sammen med Peers kone, Kirsten, og Oles kone, Jette, gjort et kæmpearbejde.

Det var en rørt Ole, der hørte Peer Nørgaard læse op af lykønskningsmails fra Derbyshire CCC og Brighton Cricket Club, som dansk crickets største navn gennem tiderne spillede for i henholdsvis 12 og ni succesrige sæsoner. Ja, også fra Oles klub på New Zealand var der en varm hilsen. Havde den danske viking skiftet til engelsk, australsk eller newzealandsk statsborgerskab, havde han spillet testcricket, hed det. Og større kompliment kan en dansker næppe få.

Citater: ‘Ole Mortensen er af det stof, som legender er lavet af. Den bedste fastbowler, der har spillet for Brighton. Og vores historie går tilbage til 1842.’
‘Stans tidligere kaptajn i Derbyshire, Kim Barnett, beskriver Stan som den fineste kaster, han nogensinde har spillet med eller imod, som ikke spiller for England.’

Ole Christiansen, tdl. Forty-præsident og dagens regnskabsfører, gav kaptajnen for Mortensen Legends et billede med autograferne fra Legends og All Stars bagpå.
Og i royal engelsk stil slog Anders Rex Larsen og Peer Nørgaard 60-årige Ole StanMortensen til ridder af Soranerne.

Et traditionelt højdepunkt under 3. halvleg er overrækkelsen af PR-battet. Stort bifald til Flemming Søndergaard, den tidligere Hjørring-spiller, som senere kom til B 1909, Kerteminde og Nykøbing F. I en alder af 70 stadig en fremragende teknisk kaster.
Blandt tilskuerne på Gentofte Stadion var den tidligere Chang-kæmpe Troels Nielsen. Han bor i Christchurch på New Zealand og var hjemme på ferie.
Og for første gang i knap et kvart århundrede så Oles søster, Maren, sin bror på en cricketbane. Sidst var i en testimonialkamp i England i 1994.

Firkantturneringen blev afviklet på Køge Kricket Klubs baner fra
søndag den 22. juli til fredag den 27. juli 2018

Cricket-rejse til Sri Lanka i februar 2018.

Af Michael Goeskjær

Sammen med min familie havde jeg fornøjelsen af at deltage i den af Ole Mortensen arrangerede cricket-rejse til Sri Lanka i februar 2018. Det var en helt igennem fremragende oplevelse. Dette skyldes først og fremmest, at Sir Stan havde lavet et stort stykke forberedende arbejde, hvor der var taget højde for en meget fin balance mellem old boys cricket og almindelig turisme på den meget smukke ø. Vi var i alt 19 rejsedeltagere bestående af 9 øvede cricketspillere, 3 uøvede cricketspillere og 7 medrejsende familiemedlemmer.

Ole havde sørget for indkvartering på intet mindre end 5 fremragende hoteller, herunder de sidste 2 dage på det helt legendariske hotel Mount Lavinia med vestvendt udsigt over det indiske ocean og dermed smukke solnedgange……………….. Kronen på værket var den tredje kamp, hvor vi spillede mod Lion-Bryggeriernes firmahold, som var rigtigt dygtige cricketspillere. Vi tabte klart, men der var flere fine præstationer, navnlig en meget fin innings af Allan Matthews, der scorede 55 point, herunder 5 kæmpe 6’ere. Vore værter havde lavet en fantastisk ramme for os. Der var både et lokalt band med trompeter og andre truthorn, og en DJ med fuld public address. Og så var der oven i købet en fantastisk live kommentator, der via højtalere kommenterede hele kampen, bold for bold ………

Læs hele artiklen HER.

Forty har lavet en FACEBOOK-gruppe

Fortys FaceBook-gruppe hedder “Cricket-XL“.
Kunne du tænke dig at blive (gratis) medlem af Dansk XL Cricket Clubs officielle Facebookside, så mail dit ønske til Fortys sekretær Kjeld Lyngsø, mailadresse: kjeldlyngs@gmail.com.
Derefter vil du blive optaget som medlem af gruppen.
(Det kræver dog, at du er med på Facebook)

Det er foreningens håb at alle med interesse for cricket vil deltage aktivt i denne facebook-gruppe med kommentarer, oplysninger om aktuelle cricketbegivenheder, nye eller gamle billeder af cricketkampe og i øvrigt alt cricketrelateret stof.

Det kræver ikke medlemskab af Forty for at være med i gruppen – men du er naturligvis altid velkommen …….. også som medlem i Forty.

(Har du i øvrigt husket at betale dit kontingent for 2019? )

Bogen om Old Boys Cricket i Danmark.

Med tilladelse af Ole Christiansen er bogen nu lagt ind på Fortys hjemmeside,og du kan læse den ved at klikke HER.

Bogen kan stadig købes – – – Køb den — det støtter Fortys arbejde med at holde liv i vores gamle sportsgren!
Det er svært at få økonomien til at hænge sammen for en sådan bog, så vi håber derfor på stor opbakning til bogen.

Bogen koster kr. 125,00. 

Desværre vil postvæsenet have kr. 55,00 for forsendelse, så sender du mindst
kr. 180,00 til Dansk XL CC. på denne konto:

Nordea Bank, registreringsnr. 2440; kontonummer 5980002642

Hvis du møder op til et Old Boys arrangement, kan du måske få den personligt overrakt for 125 kr.

Her er en lille historie som ikke kom med i bogen.

KØB — KØB — KØB — KØB — KØB — KØB